Parterapi

Vi lever i en hektisk og frigjort tid, hvor skilsmisseprocenten er høj og 20% af befolkningen lever som singler. Hverdagen går jo tit op i pligter og ”har du fået købt ind i dag? Og hvem laver mad? Og vi skal huske at ordne bilen i morgen”

Vi glemmer hinanden og så snart vi tager et menneske for givet, så visner det – Parforholdet er som en blomst, det skal plejes og passes. Det er vigtigt vi giver hinanden opmærksomhed og næring, så vi kan blomstre! Også når det kommer til seksualiteten!
Alt for ofte har vi glemt det nære og det at være noget for hinanden. I stedet tager vi hinanden for givet og glemmer alle de små ting der i øvrigt er ganske gratis, nemlig berøring og de søde ord.

Kærlighed er, at give hinanden opmærksomhed, Omsorg, Tale sammen, Lytte til hinanden og respektere hinandens forskelligheder. Det betyder meget for hende, at børnene har det godt. De skal trives og udvikle sig. Det går hende på, hvis hun oplever han ikke lytter og tager hendes problemer alvorlige. Hvis der er noget der er vigtigt for en mand, så er det, at hans kvinde er glad og tilfreds! Så er alt jo godt. Og så er der ro på! Det betyder meget for ham, hvordan hun har det, og hvis hun ikke er glad, så føler han, at det er HAM, der ikke kan gøre hende glad.

Hvis humøret oven i købet er nede i meget lang tid, så begynder han at give lidt op. Det er faktisk ofte derfor mænd forlader ægteskabet, fordi de tænker: ”Jeg har gjort alt for at gøre hende glad, men jeg kan ikke. Og for det meste handler det dårlige humør slet ikke om ham. Hun er måske nede fordi hun er stresset, fordi hun drømmer om et helt andet job, fordi hun har PMS, eller bare har fået det forkerte ben ud af sengen. Det ved hun godt selv. Men han føler desværre noget andet.

Ofte er voksenlivet fyldt med problemer, besværligheder og det er svært at se der kan ligge en udfordring heri. Mange sidder fast med en oplevelse af, at være ene om at have særlige vanskeligheder med deres børn, hvorved en usikkerhed på forældre rollen opstår.

 

 

 

 

 

 

 

Tid til samtaleterapi er en god ide, hvis:

  • alt er forsøgt og intet virker.
  • I er en familie der føler arbejdslivet og privat livet ikke kan forenes.
  • I oplever stress i hverdagen
  • du oplever stor usikkerhed og tvivl og ikke længere finder løsninger  
  • dit liv er præget af tristhed og depression
  • I kun taler til hinanden og ikke med hinanden
  • samtaler med vigtige personer i ens liv gennem længere tid er brudt sammen
  • I er blevet skilt og ikke kan samarbejde. Hvad med børnene.

Samtaleterapi kan være med til at afklare en situation eller genoprette følelsen af ”nu ved jeg, hvordan jeg kommer videre”. Terapien er tilrettelagt efter tema og personer – og ikke som en færdig model. 

 

 

 

JML Consult • Lindegårdsvej 40 • 2920 Charlottenlund • 22 30 85 20 • info@jml-terapi.dk